Kaketoe: Verskil tussen weergawes

Content deleted Content added
Uitleg van bronteks
Uitgebrei
Lyn 33:
 
Kaketoes in ’n gewilde voël om aan te hou, maar dis moeilik om in hul behoeftes te voorsien. Die kokketiel is die maklikste en gewildste om aan te hou. Die onwettige handel in wilde kaketoes dra by tot die afname van sommige spesies se getalle in die natuur.
 
==Morfologie==
[[Beeld:Callocephalon fimbriatum (pair) -NSW -Australia-8.jpg|thumb|links|200px|Twee helmkaketoes in [[Australië]] (die mannetjie is die een met die rooi kopvere).]]
 
Kaketoes is gewoonlik sterk geboude, medium tot groot papegaaie; hulle word tussen 30 en 60&nbsp;cm lank en weeg tussen 300 en 1&nbsp;200&nbsp;g. Een spesie, die [[kokketiel]], is egter heelwat kleiner en skraler – hulle word sowat 32&nbsp;cm lank (insluitende die lang, gepunte stertvere) en weeg omtrent 80 tot 100&nbsp;g.<ref name = "HBW">{{Cite book| first = Ian | last = Rowley| editor = del Hoyo, Josep |editor2=Elliott, Andrew |editor3=Sargatal, Jordi| contribution = Family Cacatuidae (Cockatoos) | title = Handbook of the Birds of the World. Volume 4, Sandgrouse to Cuckoos | year = 1997 | pages = 246–69 | place = Barcelona | publisher = Lynx Edicions | isbn = 978-84-87334-22-1 | title-link = Handbook of the Birds of the World}}</ref><ref name="Forshaw (2006). plate 1.">{{harvnb|Forshaw|2006|p= plate 1}}</ref><ref name="Forshaw (2006). plate 6.">{{harvnb|Forshaw|2006|p=plate 6}}</ref><ref name=Cam1>{{Harvnb|Cameron|2007|p=1}}.</ref> Die beweegbare kuiwe, wat by alle kaketoes teenwoordig is, is by sommige spesies skouspelagtig;<ref>{{Harvnb|Cameron|2007|p=57}}</ref> dit word gelig wanneer die voël land nadat dit gevlieg het of wanneer dit geprikkel is.<ref name=Forshaw110>{{harvnb|Forshaw|Cooper|1978|p=110}}</ref> Kaketoes het baie van ander papegaaie se eienskappe, soos die kenmerkende gekrulde snawel en [[sigodaktiel]]e voete, met die middelste twee tone wat vorentoe wys en die buitenste twee tone agtertoe.<ref>{{Harvnb|Cameron|2007|p=69}}.</ref> Hulle verskil van papegaaie in die gebrek aan regop kuiwe en die eienskap wat die helder bloue en groene by ware papegaaie veroorsaak.<ref name=Cam1/>
 
Nes ander papegaaie het kaketoes kort bene en gebruik hulle dikwels hul snawel as ’n derde ledemaat wanneer hulle deur takke beweeg. Hulle het gewoonlik lang, breë vlerke en vlieg vinnig, tot 70&nbsp;km/h.<ref name=Cam67>{{Harvnb|Cameron|2007|p=67}}.</ref> Ander kaketoes het korter, ronder vlerke en vlieg stadiger.<ref name=Cam67/> Die groot snawels word aangevul deur ’n groot, gespierde tong wat help om sade in die bek te manipuleer.<ref name = "HBW"/>
 
Die meeste spesies se vlerke is swart, grys of wit. Sommige het klein gekleurde dele, dikwels geel, pienk en rooi en gewoonlik op die kop of stert.<ref>{{Harvnb|Cameron|2007|p=58}}.</ref> Die vere van die twee geslagte is in die meeste spesies dieselfde, met die grootste [[geslagsdimorfisme]] in die [[helmkaketoe]] en die twee spesies swart kaketoes in die subgenus ''Calyptorhynchus''.<ref name=Cam61>{{Harvnb|Cameron|2007|p=61}}.</ref>
 
Kaketoes stryk hul vere dwarsdeur die dag glad. Hulle verwyder vuilheid en olierigheid en laat die vere weer reg lê. Hulle stryk ook mekaar se vere glad wat moeilik bereikbaar is. [[Ververing]] is stadig en ingewikkeld. Swart kaketoes se vliegvere word skynbaar een-een vervang en duur twee jaar. Ander voëls se ververing duur korter: soms net ses maande.<ref name=Cam68>{{Harvnb|Cameron|2007|p=68}}.</ref>
 
===Stem===
Die kakatoe se stem is hard en skril.<ref name = "HBW"/> Dit dien verskeie doele, insluitende om individuele voëls uit te ken, ander te waarsku teen gevaar, ’n bui aan te dui en ’n swerm bymekaar te hou. Die gebruik en getal roepe verskil van spesies tot spesie; sommige het tot 15 roepe, terwyl ander minder het. Sommige, soos die helmkaketoe, is relatief stil maar het sagte gromroepe wanneer hulle hul kleintjies voer.
 
Soms kommunikeer kaketoes oor lang afstande deur met ’n stok op ’n dooie tak te slaan.<ref name="Palm">{{Cite journal|vauthors=Murphy S, Legge S, Heinsohn R |title=The breeding biology of palm cockatoos (''Probosciger aterrimus''): a case of a slow life history|journal=Journal of Zoology|year=2003|volume=261|pages=327–39|doi=10.1017/S0952836903004175|issue=4|citeseerx=10.1.1.475.7031}}</ref> Hulle maak ook ’n kenmerkende sisgeluid wanneer hulle bedreig word.<ref name=Forshaw110/>
 
== Verwysings ==
{{Verwysings|2}}
 
===Bronne===
*{{Cite book|last=Cameron |first=Matt |title=Cockatoos |publisher=CSIRO Publishing |location=Collingwood, VIC, Australia |year=2007 |isbn=978-0-643-09232-7 |ref=harv}}
*{{Cite book |first=Joseph M.|last=Forshaw | title=Parrots of the World; an Identification Guide|others =Geïllustreer deur Frank Knight|publisher=Princeton University Press |isbn=978-0-691-09251-5 |nopp = yes| year=2006 |ref=harv}}
*{{Cite book|first=Joseph Michael |last=Forshaw |first2=William T. |last2=Cooper |authorlink2=William T. Cooper|title=Parrots of the world |edition=2nd |publisher=Lansdowne Editions |location=Melbourne |year=1978 |isbn=978-0-7018-0690-3 |ref=harv}}
*{{Cite book|first=Neville William |last=Cayley |first2=Alan H. |last2=Lendon |title=Australian parrots: in field and aviary |publisher=Angus & Robertson |location=Sydney |year=1973 |isbn=978-0-207-12424-2 |ref=harv}}
 
== Eksterne skakels ==