Etswerk: Verskil tussen weergawes

Content deleted Content added
No edit summary
kNo edit summary
Lyn 1:
[[Lêer:The_Soldier_and_his_Wife.jpg|duimnael|''Die Soldaat en sy Vrou (Duits: Der Soldat mit seiner Frau). '' Ets deur Daniel Hopfer, wat glo hierdie tegniek eerste begin toepas het in die drukkuns.]]
[[Lêer:Rembrandt_The_Hundred_Guilder_Print.jpg|duimnael|''Die prekende Christus (Nederlands: De predikende Christus)'', ook genoem ''Die Honderdguldenprent of Christus genees die Siekes'', 'n ets deur [[Rembrandt van Rijn|Rembrandt]] (ca. 1648). Rembrandt is allerweë beskou as die grootste etser in die geskiedenis van die medium (as 'n kuns uit eie reg).<ref>Stampfle, Felice; et al. (eds.): ''Rembrandt: Experimental Etcher'' [exh. cat.]. (Boston: Museum of Fine Arts; New York: The Pierpont Morgan Library, 1969)</ref><ref>McQueen, Alison: ''The Rise of the Cult of Rembrandt: Reinventing an Old Master in Nineteenth-Century France''. (Amsterdam: Amsterdam University Press, 2003)</ref><ref>Ackley, Clifford S.; Baer, Ronni; Rassieur, Thomas E.: ''Rembrandt's Journey: Painter, Draftsman, Etcher''. (Boston: Museum of Fine Arts, 2003)</ref><ref>Hinterding, Erik; Dickey, Stephanie S.; et al.: ''Learning and Teaching with Rembrandt: Cross-Disciplinary Approaches to the Master Etcher'' [Symposium]. ([[Herbert F. Johnson Museum of Art]], [[Cornell University]], 28 October 2017)</ref> Sy belangrikste bydrae in die geskiedenis van grafiese drukkuns was sy transformasie van die 17de-eeuse etsproses<ref>White, Christopher: ''Rembrandt as an Etcher: A Study of the Artist at Work'' [2 vols.]. (London: A. Zwemmer, 1969; 2nd ed., New Haven, CT: Yale University Press, 1999)</ref><ref>Hinterding, Erik: ''Rembrandt as an Etcher: The Practice of Production and Distribution''. (Ouderkerk aan den IJssel, Netherlands: Sound and Vision Publishers, 2006)</ref><ref>Frederick, Amy Reed: ''Rembrandt's Etched Sketches and Seventeenth-Century Print Culture''. (PhD thesis, [[Case Western Reserve University]], May 2014)</ref> van relatiewebetreklik nuwe handwerk tot 'n werklik bewonderenswaardige kunsvorm in die daaropvolgende eeue,<ref>De Viejo, Isadora Rose; Cohen, Janie: ''Etched on the Memory: The Presence of Rembrandt in the Prints of Goya and Picasso''. (Blaricum: V KPub./Inmerc, 2000)</ref><ref>De Viejo, Isadora Rose; Di Martino, Enzo: ''Rembrandt, ispirazioni per Goya'' [Rembrandt, an inspiration for Goya]. (Milano: Gabriele Mazzotta, 2001)</ref> veral in die 19de eeu.<ref>Weisberg, Gabriel P.: ''The [[Etching Revival|Etching Renaissance]] in France, 1850–1880'' [exh. cat.]. (Salt Lake City: Utah Museum of Fine Arts, 1971)</ref><ref>Samis, Peter Seth: ''The Appropriation of Rembrandt by the Nineteenth-Century French Etchers''. (Master's thesis, University of California, Berkeley, 1988)</ref><ref>Garton, Robin; Grimm, Gerard Volker; van der Grinten, Gerhard: ''Rembrandt und die englischen Malerradierer des 19. Jahrhunderts'' [Rembrandt and the English Painter-Etchers of the 19th Century]. (Bedburg-Hau: Stiftung Museum Schloss Moyland, 2005)</ref><ref>Helsinger, Elizabeth; et al. (eds.): ''The "Writing" of Modern Life: The [[Ets Herlewing|Etching Revival]] in France, Britain, and the U.S., 1850–1940''. (Chicago: Smart Museum of Art, University of Chicago, 2008, {{ISBN|978-0-935573-45-9}})</ref>]]
'''Etswerk''' is tradisioneel die proses om deur chemiese wegvreting 'n ontwerp in ’n metaalplaat aan te bring. 'n Sterk [[suur]] word gebruik om deur die onbeskermde dele van die metaal te vreet (in die metaal in te byt, word gesê), terwyl die beskermde dele onveranderd gelaat word. Die resultaat is ’n geëtste plaat met 'n ontwerp waarvan baie papierafdrukke met 'n drukpers gemaak kan word.