Waterstofbinding: Verskil tussen weergawes

Content deleted Content added
Hansjoseph (besprekings | bydraes)
k →‎Bindig: tikout: Binding
Hansjoseph (besprekings | bydraes)
k bronne?
Lyn 1:
{{Geen bronnelys}}
[[Beeld:Quadruple Hydrogen Bond AngewChemIntEd 1998 v37 p75.jpg|thumbnail|300px|’n Voorbeeld van ‘n vierdubbele waterstofbinding tussen ‘n dimeer kompleks deur Meijer et. al. beskryf.<ref>{{cite journal|author=Felix H. Beijer, Huub Kooijman, Anthony L. Spek, Rint P. Sijbesma, E. W. Meijer| journal=[[Angew. Chem. Int. Ed.]] |title=
Self-Complementarity Achieved through Quadruple Hydrogen Bonding| year= 1998 | volume=37 |pages= 75-78| doi=10.1002/(SICI)1521-3773(19980202)37:1/2%3C75::AID-ANIE75%3E3.0.CO;2-R}}</ref>]]
Line 4 ⟶ 5:
[[Beeld:Carboxylic acid dimers.png|thumb|200px|[[Karboksielsuur|Karboksielsure]] vorm dikwels dimere in die dampfase.]]
‘n '''WaterstnofbindingWaterstofbinding''' is ‘n spesiale soort dipool-dipoolkrag wat bestaan tussen ‘n [[elektronegatiwiteit|elektronegatiewe]] atoom en ‘n [[Waterstof]] atoom wat aan [[Stikstof]], [[Suurstof]] of [[Fluoor]] verbind is. Hierdie soort verbinding behels altyd ‘n waterstofatoom en die aantrekkingsenergie is by benadering omtrent so sterk soos swak kovalente verbindings (155 kJ/mol), daarom die naam – Waterstofbinding. ‘n Tipiese kovalente verbinding is slegs sowat 20 keer sterker as ‘n intramolekulêre waterstofbinding. Hierdie aantrekkingskragte kan tussen molekules (“intermolekulêr”) of tussen verskillende dele van dieselfde molekuul (“intramolekulêr”) voorkom.<ref>{{GoldBookRef | file = H02899 | title = hydrogen bond}}</ref> Die waterstofbinding is ‘n is ‘n baie sterk vaste dipool-dipool [[van der Waalskrag|van der Waals-Keesom]]krag, maar swakker as [[kovalente binding|kovalente]]-, [[ioniese binding|ioniese]]- en [[metaalbindings]]. Die sterkte van waterstofbinding lê iewers tussen kovalente- en elektrostatiese [[intermolekulêr]]e aantrekkingskragte.
 
Intermolekulêre waterstofbinding is verantwoordelik vir die hoë kookpunt van [[water]] (100 °C). Intramolekulêre waterstofbinding is deels verantwoordelik vir die [[sekondêre struktuur|sekondêre]], [[tertiêre struktuur|tertiêre]] en [[kwarternêre struktuur|kwarternêre strukture]] van [[proteïene]] en [[nukleoonsuur|nukleoonsure]]